Hymns From Nineveh - Support: Munich
Hymns From Nineveh - Support: Munich
Hymns From Nineveh - Support: Munich

Hymns From Nineveh

Support: Munich

Priser:

Forsalg:
DKK 140
Medlemspris:
DKK 100
Dørsalgspris:
DKK 160

Hymns from Nineveh er et af årets mest roste albums - og bag albummet står den danske guitarist og sanger Jonas Petersen alias Hymns from Nineveh.

Hymns of Nineveh vil besynge livets sorger og glæder med henholdsvis klagesange og lovsange - henholdsvis melankoli og jubel.

Jubel og melankoli er også tilstede når HfN til deres koncerter møder op 7 mand høj. En lang efterårs tour har længe været i kalenderen og i salg. Nu offentliggør bandet også en ny dato I hjembyen Ringkøbing.

”Det var i kølvandet på formiddagens syndflod, at Hymns From Nineveh lørdag gik på scenen og skabte en af de Roskilde-koncerter, man lever og ånder for.
De danske debutanter med Jonas ’Hymnboy’ Petersen i spidsen troppede op i en talstærk udgave og løftede med inspirerende og varieret folkrock sangene fra det gruppens talentfulde og en anelse skrabede debut-album.” Kim Skotte, Politiken efter optræden på årets Roskilde Festival

Jonas Petersen gæster Musikhuset Posten fredag d. 7. oktober, og med sig tager den sympatiske sanger/sangskriver et fuldt backingband.

Følg YouTube linket og hør den smukke "Sister Sorrowsong".

Supportbandet Munich fejrer danmarksturné med gratis EP-udgivelse

Når århusianske Munich torsdag rammer landevejen for at spille koncerter i hele Danmark sammen med Hymns From Nineveh er det med en ny EP i baggagen. Deres månedlange turné bringer dem forbi bl.a. Koncerthuset i København og Musikhuset i Århus. EP’en kan downloades gratis fra i dag via bandets hjemmeside.

’Tell Me All About The Future’ er titlen på den EP, Munich sender på gaden i denne uge i forbindelse med deres turnéstart i Musikhuset i Århus på torsdag. Her vil de, ligesom på resten af deres danmarksturné, spille som support for Hymns From Nineveh. Både sange fra den nye udgivelse og bandets debutalbum vil luftes.

EP’en vil byde på den nye single, titlenummeret ’Tell Me All About The Future’ og ’Stories About The Stars,’ begge producerede af Nikolaj Nørlund. Derudover sangen ’Car Crash,’ som er indspillet i det legendariske Greenhouse Studie på Island (Björk, Bonnie ’Prince’ Billy) og til sidst en akustisk version af singlen ’The Young Ones.’ Sidstnævnte sang gik nummer et på islandsk radio og banede vejen for optagelserne i Greenhouse, et headlineshow på Iceland Airwaves og flere turnéer, radioshows og singler i det nordatlantiske.

Nu er de klar til Danmark igen og vil kunne opleves live landet rundt i løbet af den kommende måned i et akustisk set up. Og eksklusivt i turnéperioden giver Munich altså deres nye EP ´Tell Me All About The Future´ væk som gratis download via www.munichband.dk