Random Fathers + Ballistophonic + Kings Light Infantry -
Random Fathers + Ballistophonic + Kings Light Infantry -

Random Fathers + Ballistophonic + Kings Light Infantry

Priser:

Forsalg:
DKK 60
Medlemspris + studierende:
DKK 40
Dørsalgspris:
DKK 80

Ballistophonic startede i foråret 2007, dog med en anden besætning end den nuværende. Bandet i dag består af fem musikere i alderen 23-29 år, hvor kun Søren, som er forsanger/guitarist/sangskriver, har været med fra bandets begyndelse. Resten af bandet er Jakob på trommer/synth/klokkespil, Jacob på guitar/korvokal, Christian på guitar/korvokal og Anders på bas/korvokal.

Vi lægger ret meget arbejde i at komme frem via MySpace og har da også på den måde fået skabt masser af positiv interesse rundt omkring. Tidligere på året deltog vi i Livecontest, hvor vi vandt publikumsprisen. I foråret her, var vi både med i en livekonkurrence på P4 samt i P3’s karrierekanon (med en primitiv øvelokaleindspilning :-)).

Plain simple har været spillet på P3 og P4, samt at vi har spillet en 20 minutters live Radio koncert på P4.

Det er vigtigt for os at vores sange har noget på hjerte og en historie at fortælle. Sørens tekster er nogle små jordnære historier, som provokerende ærligt fortæller om hans eget liv. Vi synes selv vores musik er legende og måske lidt naiv, men det kan du jo selv vurdere.


King`s Light Infantry er ikke en del af et hype, heller ikke specielt moderne, men til gengæld stilsikre og trofaste mod egne principper. Bandets udtryk har sit fundament i en mangfoldig vifte af genrer: Her er ingen begrænsninger, og med et godt greb i nutiden rækker bandet gerne langt tilbage i vinylsamlingen for at finde ny inspiration. Den traditionelle Folk leger her side om side med den eksperimenterende Alternative, og skulle den canadiske Indie kigge forbi, må den også være med. Sammensat med tålmodighed og en kollektiv musikalsk bevidsthed skaber King`s Light Infantry på denne måde et autentisk sammensurium, som de med glæde fremviser ved enhver elektrisk lejlighed.

”Forvent intet andet end en fed oplevelse – Random Fathers sparker dine nosser til helvede” Sådan lyder beskrivelsen af bandets koncerter. Måske er det en overdrivelse der fremmer forståelsen – i hvert fald er Random Fathers et højaktuelt rockband med ”go” i.

Random Fathers er inspireret af bands som Interpol, Radiohead, Talk Talk og I Got You On Tape. Random Fathers’ varierede lydbillede er blevet perfektioneret og finpudset via mange koncerter, og bandet fremstår i dag som en stærk sammenspillet enhed, der udfordrer det musikinteresserede øre.

Teksterne har et eksistentielt omdrejningspunkt og berører fra denne vinkel også samfundskritiske temaer.

Musik kan høres her: www.myspace.com/randomfathers