Rock Loungen

16 Åbning af Rock Lounge (2)   16 Åbning af Rock Lounge (3)

Velkommen til Albani Rock Lounge!

Det gamle tørreloft, under tagkonstruktionen på Musikhuset Posten, har gennemgået en omfattende renovering med respekt for bygningens klassiske arkitektur og konstruktion.
Vi er stolte over at kunne åbne dørene til et lokale, indrammet af synlige spær, sort trægulv og med loft til kip. Et unikt lokale fyldt med atmosfære og historie.

Vi vil gerne invitere jeres virksomhed eller forening indenfor til eksklusive arrangementer, hvor rammerne er skabt men hvor indholdet fastsættes ud fra jeres ønsker og behov.

Hvad enten der er tale om firma- eller foreningsarrangementer, julefrokoster, kick off arrangementer eller konferencer, er vores lounge et unikt og anderledes tilbud, med et højt serviceniveau og en stor fleksibilitet.
Med et spækket koncertprogram nede i salen, vil der i langt de fleste tilfælde være mulighed for at slutte arrangementet af med en god liveoplevelse i en af landets bedste koncertsale for rytmisk musik.

Vores lounge er indrettet med plads til 66 spisende gæster og indeholder endvidere en velassorteret bar, en mindre scene til livemusik og underholdning samt komplet AV udstyr.
Alle arrangementer inkluderer en vært eller værtinde samt yderligere personale efter behov.

Vi imødekommer naturligvis særlige ønsker til catering og drikkevarer, ligesom vores erfarne personale altid er behjælpelige med sparring, lige fra opdækning til eventuel underholdning.

Den tætte dialog er grundstenen til et vellykket arrangement, så kontakt os uforpligtende og hør nærmere.

Velkommen, velbekomme og god fornøjelse

Albani Rock Lounge

For yderligere info, kontakt Morten Østlund, tlf. 63112724 eller på mail: morten@postenlive.dk