BlueZoul Night
Thorbjørn Risager Band+ Mike Andersen Band
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 170 |
Medlemspris: |
DKK 130 |
Dørsalgspris: |
DKK 190 |
Thorbjørn Risager Band & Mike Andersen Band leverer den fedeste damp i en fælles koncertrække, hvor vi får dansk musikeksport når det er bedst ind på den danske live scene.
Thorbjørn Risager Band & Mike Andersen Band, to af Danmarks mest forrygende blues/soul bands, bliver til foråret ”forenet” til spektakulære fælleskoncerter i 5 udvalgte danske byer.
I denne dobbelte koncertrække kan vi glæde os til at få leveret blues og soul med glød og et engagement, som kun fostres i dyb fælles kærlighed til og for bluesmusikkens rødder.
Det bliver stort og er en enestående mulighed for at opleve to danske navne, som for længst har bevist deres internationale klasse. Her er virkelig tale om dansk musikeksport leveret til den danske livescene. Scenen bliver sat til begge bands, som både spiller hver for sig og samspiller deres bands til unikke udgaver af udvalgte numre..
I Thorbjørn Risager Band har Risager slået sit navn fast som sanger, guitarist og komponist. Med sin usædvanlig kraft- og udtryksfulde stemme, og med sin karismatiske performance og et tæt sammenspillet band bag sig, brænder han i den grad igennem. Bandet har alene i 2010 spillet 58 koncerter i udlandet i 15 forskellige lande.
Thorbjørn Risager er det naturlige centrum for bandet og står som komponist af størstedelen af musikken, med næsten 40 indspillede numre. Han dannede bandet i 2003 med et nøje udvalg af musikere, som både er unikke på hver deres felt og instrument, samt mennesker han kan relatere til på det personlige plan.
Med forbilleder som B. B. King og Ray Charles har Thorbjørn Risager formået at forme et band med sin helt egen specifikke lyd og stil.
Hos Thorbjørn Risager Band møder vi det bevidste valg af lyd med et udvalgt mix af genrer, hvor soul, rock, R&B og funk er indvævet i den gængse bluesopskrift. Det er dette som har givet bandet sin karakteristiske swingende sound med horn, soli og rullende, næsten bigband lignende grooves, fantastisk ført an af Thorbjørn Risagers rå stemme.
Mike Andersen står som frontmand i Mike Andersen Band, som leverer moderne soul og blues, hvor genrens dogmer er skiftet ud med et stærkt personligt og tidssvarende udtryk. Men stadig med samme dybde i rødderne.
Mike Andersens fik sit sologennembrud for 9 år siden med albummet My Love For The Blues (2002), som blev et af de mest markante rhythm & blues albums herhjemme, godt inspireret af B.B. King og John Lee Hooker. Siden har Mike Andersens karriere udviklet sig med samme kompromisløshed, som i 2004 udmøntede sig i studiealbummet Tomorrow og i en EP i 2006.
I maj måned i år kom så det længe ventede og anmelderroste album Echoes. Her taler vi om åbenlys kærlighed for både blues og soul, i en modig skøn forening. Albummet er mixet af ingen mindre end det amerikanske lydgeni Russel Elevado.
Elevado har modtaget adskillige amerikanske Grammys og stod bag lyden på bl.a. Alicia Keys’ største hit “Fallin’”, D’Angelo’s revolutionerende album “Voodoo”, The Roots “Phrenology” og mange flere. Russell Elevado er analog-purist, og albummet er derfor mixet fra analogt bånd, igennem anologt rørgrej osv. uden digitale effekter, og det er dét der har givet Echoes en helt unik sound.
Echoes blev måske også derfor velfortjent kåret som ”Ugens Album” af Danmarks Radio. Man må erkende, at Mike Andersen Band har begået en perle med dette seneste udspil. Og Mike Andersen, som vi vel roligt kan kalde for singer-songwriter/bluesguitarist/orkesterleder, står for langt størstedelen af numrene som komponist.
Mike Andersen Band leverer volumen med horn og ægte ”gentleman-ship”, som i den grad kommer ud over scenekanten til et begejstret publikum. Med bandets historik, kan det derfor ikke undre, at de er efterspurgte og at de således har spillet flere hundrede koncerter i Europa og indland igennem tiden.
Deres sublime performance resulterede da også i, at de i efteråret 2006 spillede support med to af de allerstørste navne inden for genren: B.B. King og The Fabulous Thunderbirds. Større kan det vel næsten ikke blive !
Mike Andersen Band er: Mike Andersen, Sang og guitar. Claus Sand, keys, Mikkel Fisker, bas.
Jens Kristian Dam, trommer. Rasmus Bøgelund, trompet.
Thorbjørn Risager Band er: Thorbjørn Risager: Sang og guitar, Emil Balsgaard: Piano ogorgel
Kasper Wagner: Tenor og altsaxofon, Peter Kehl: Trumpet, Svein Erik Martinsen: Guitar
Søren Bøjgaard: Bas, Martin Seidelin: Trommer.

