Cæcilie Norby
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 225 |
Medlemspris: |
DKK 185 |
Dørpris: |
DKK 245 |
NYT ALBUM FRA CÆCILIE NORBY D. 4. OKTOBER
Med sit første studiealbum i 5 år markerer Cæcilie Norby med CD´en ”ARABESQUE” endnu et modigt træk i hendes nu 25 årige lange pladekarriere.
Cæcilie Norby har efterhånden opbygget et imponerende CV, og i en alder af 45 år er hun nu etableret på den internationale scene via koncerter og pladeudgivelser i det meste af Europa og Asien.
Det nye album udkommer således på det største europæiske vokal-jazzpladeselskab ACT Music, hvor Cæcilie er den første danske kunstner.
Det udsendes i Skandinavien 4. Oktober og i resten af Europa i januar 2011.
På det nye album ”Arabesque” har Cæcilie bl.a. håndplukket klassiske temaer,
der har været hendes allerførste musikalske inspiration helt tilbage i sin opvækst. Med udgangspunkt i RAVEL, SATIE, DEBUSSY og flere andre,
har Cæcilie lagt egne tekster på og forført dem over i jazzens verden med en yderst stemningsfuld tone over hele albummet.
Som datter af den kongelige operasanger Solveig Lumholt og komponist Erik Norby, er Cæcilie vokset op med arier, symfonier og lieder.
Men den klassiske impressionistiske musik og ”cool” jazz har altid været hendes foretrukne genre.
Udover Cæcilies egne nyskrevne kompositioner og tekster, findes der lyriske numre af både den franske komponist Michel Legrand og Abbey Lincoln samt svenske Lars Danielsson. Musikerne på det nye album er store personligheder fra den europæiske jazz elite som Lars Danielsson (S), Xavier Desandre Navarre (F), Ulf Wakenius (S) Bugge Wesseltoft (N) og Palle Mikkelborg. Derudover sætter den danske klassiske stjerne pianist Katrine Gislinge sit smukke fingeraftryk på ”ARABESQUE”.
Albummet udkommer i Skandinavien 4. Oktober og i januar 2011 i resten af Europa. Cæclile Norby er også ved at forberede en turné i Danmark her til efteråret.
Lars Danielsson - bas
Xavier Desandre - percussion / trommer
Per Gade - guitar
Katrine Gislinge - flygel
Diskografi :
1985 FRONTLINE - “FRONTLINE”
1986 FRONTLINE - “FRONTLIFE”
1986 ONE TWO - “ONE TWO”
1990 ONE TWO - “HVIDE LØGNE”
1993 ONE TWO - “GETTING BETTER”
1995 CÆCILIE NORBY - “CÆCILIE NORBY”
1996 CÆCILIE NORBY - “MY CORNER OF THE SKY”
1999 CÆCILIE NORBY - “QUEEN OF BAD EXCUSES”
2002 CÆCILIE NORBY - “FIRST CONVERSATION”
2004 CÆCILIE NORBY - “LONDON / PARIS”
2005 CÆCILIE NORBY - “SLOW FRUIT”
2007 CÆCILIE NORBY - “I HAD A BALL”
2010 CÆCILIE NORBY - “ARABESQUE”

