Drone + Call Me Vegas - Dobbeltkoncert

Drone + Call Me Vegas

Dobbeltkoncert

Priser:

Forsalg:
DKK 60
Medlemspris:
DKK 40
Dørsalgspris:
DKK 80

Call me Vegas
Call Me Vegas er en ny århusiansk rock/pop/blues kvartet centeret
omkring den 30-årige singer/songwriter Rebecca Olsen, som gennem
sine værker sender lytteren ud på en rejse fyldt med historier fra det
 virkelige liv. Tematisk byder historierne på fortællinger om afhængighed,
kærlighed, misbrug, håb, ærlighed og livets op- og nedture. Gruppens
musikalske fortællinger befinder sig i en virkelighedstro verden, hvor
historier fra et udfordrende liv tilsættes twists af ironiske billedsprog.
Musikken er melodisk og sandfærdig, og fremstår til tider nøgen.
Det grimme møder det smukke og skaber herved en oprigtig ægthed,
der giver publikum en selvidentisk virkelighedsoplevelse.

DRONE
Drone  er en alternativ og hårdtslående kvartet, der leverer et energisk
show – helt ude på scenekanten. Gruppen har bl.a. medvirket i både
karrierekanonen og på SPOT-festival. Lige nu har gruppen deres nye
single i rotation på DR. P6. Derudover har drone fået så fine ord som:
et af de tightest og mest spektakulære bands i dansk upcoming musik.
Drone udkommer senere med deres debut album.