King Size Big Band
m. Gerard Presencer
Priser:
Forsalg: |
DKK 150 |
Medlemspris: |
DKK 110 |
Dørsalgspris: |
DKK 170 |
KING SIZE BIG BAND er et københavnsk Big Band med en nu 40-årig historie.
Bandet har igennem årene opbygget et stort og unikt nodearkiv, der spænder bredt og kan varieres alt efter, om der er tale om en egentlig koncert - hvor komponister som Thad Jones og Bob Brookmeyer dominerer - eller om et dansearrangement, hvor det især er musik hentet fra Count Basies swingende univers, der er på repertoiret garneret med mere moderne funky toner.
KING SIZE BIG BAND holder til på Rytmisk Musikkonservatorium i København og blandt bandets besætning ses både garvede musikere og nye unge talenter.
Orkesteret har en række fremragende solister og for den musikalske ledelse står den erfarne saxofonist og dirigent Thomas Stolting.
KING SIZE BIG BAND har igennem årene arbejdet sammen med en række fremtrædende
danske – og udenlandske musikere som Jesper Thilo, Etta Cameron, Etta Cameron, Ole Kock Hansen, Jesper Thilo, Jens Søndergaard, Christian Jørgensen, Ann Farholt, Tomas Frank, Lars Møller Andy Sheppard og Nils Landgren.
Dagens solist er den engelske stjernetrompetist Gerard Presencer. Han er bosat i Danmark og solist i DR Big Bandet, for hvem han til tider også dirigerer og arrangerer for. Hans talent har bragt ham vidt omkring i de musikalske genrer, og han har, udover tre soloalbum, indspillet med så forskellige kunstnere som Sting, Ray Charles og Chick Corea og Joni Mitchell. Derudover står han sammen med blandt andre Alex Riel og Mads Vinding for den kreative ledelse af jazzhuset Montmartre.
Dagens program vil blandt andet byde på originalmateriale af Gerard Presencer og musik af big bandets foretrukne arrangør Thad Jones.

