Klezmofobia
+Metropolis
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 120 |
Medlemspris: |
DKK 80 |
Dørsalgspris: |
DKK 140 |
Klezmofobia har solgt over 20.000 eksemplarer af deres første plade "Tantz", der udkom på Tiger Music i 2006. Bandet har allerede nået et uhørt bredt publikum med deres højenergiske, udadvendte og humoristiske klezmer/rock`n roll. Ole Reimers trompet og Bjarke Kolerus` klarinet giver musikken melankolien, Channe Nussbaums vokal spænder fra ballade til rockmama, Jesper Lund overrasker på den kolossale basbalalajka, Andreas Ugorskijs guitar og Jonathan Aisens trommer sprænger alle genrer og giver Klezmofobia kant.
I løbet af de sidste par år har bandet spillet i et utal af lande og fået publikum fra Baltikum til Mexico til at danse kædedans. I november 2007 vandt Klezmofobia desuden en Danish World Award for årets danske album. Tidligere års vindere er Natasja og Outlandish.
Herhjemme har Klezmofobia fået publikum til at svede på en lang række koncerter og festivaler bl.a. Spot-festivalen, Vesterbro festivalen, Copenhagen Jazzfestival, Malmø festivalen og senest den eksperimenterende Wundergrund festival i København.
Klezmofobia udsendte i 2008 deres andet album "Ganze Velt" på Tiger Music.