Lucy Love - Support: Bottled in England
Lucy Love - Support: Bottled in England

Lucy Love

Support: Bottled in England

Priser:

Forsalg:
DKK 160
Medlemspris:
DKK 120
Dørsalgspris:
DKK 180

Lucy Love har med sine to albums ”Superbillion” (2009) og ”Kilo” (2010),  en række intense og vilde liveshows i DK og udland og et utvivlsomt grafisk udtryk etableret sig som et af de mest interessante og fremadstormende Skandinaviske kunstnere.

Sammen med producer og bandmedlem Yo Akim leger hun med en blanding af forskellige elektroniske genrer, tilsat skarp rap og fangende melodier.
I slutningen af 2010 udkom Lucy Loves andet album ”Kilo”. Med den første nye single ”Poison” (som blev P3s uundgåelige) bevægede Lucy Love sig væk fra sit grimedronning-stempel, og i stedet opstod betegnelsen Rapsangerinde.
Med ”Kilo” åbner Lucy og Joakim op for et bredere lydunivers, med fængende hooklines og intelligente electro-produktioner tilsat en stor dosis kant og attitude. ”Kilo” har modtaget en række gode anmeldelser og blev bl.a. kåret som årets 2. bedste danske album i Ekstrabladet.

Lucy Love var tidligere i år nomineret til P3 Guld Prisen og P3 Lytterhittet, og er nomineret til flere Danish DeeJay Awards, bl.a. årets album.
I april vandt hun 2 Danish DeeJay Awards, i kategorierne årets danske alum og årets danske urban-udgivelse, og optrådte samme måned til Fredagsrock i Tivoli foran 20.000 mennesker.
 
Der er sket meget for Lucy Love siden det roste debutalbum ”Superbillion” udkom i starten af 2009, lige efter at hun vundet P3 Guld/eksperimentet. Sammen med veteranproduceren og bandmedlemmet Yo Akim er hun på halvandet år gået fra at være et undergrundsfænomen i det københavnske natteliv til at spille opvarmning til Underworld på et stadion i Toscana, fejre 1. maj foran tusindvis af autonome i Rom, gå amok på supertrendige YOYO i NottingHillArtsClub i London, opleve Færøsk storm på G! Festival, få Roskilde Festival til at koge i 2008 og 2009, samt levere forrygende shows til festivaler og spillesteder i hele Europa.

Lucy er lige blevet færdig med sit femte og sidste år på Det Fynske Kunstakademi og det er derfor helt naturligt at hun som multikunstner fra starten med hård hånd har styret Lucy Loves visuelle univers bl.a. i form af grafik, scenekostumer, visuals, fotos og musikvideos. 

Bottled in England har plantet sit navn på dansk musiks landkort ved at blive booket til Spot, Distortion og Roskilde Festival 2011, efter blot et halvt års eksistens og uden at have udgivet så meget som en single. Duoen, bestående af en af Danmarks dygtigste trommeslager samt en kompromisløs bassist med en fortand i underskud, udfordrer elektroniske genrer i en liveopsætning med bidrag fra gæster i form af en folk-violinist, en speed-rapper og en kvindlige vokalist. Musikken er hybrid af et væld af elektroniske genrer men tager udgangspunkt i den bas-orienterede del af spektret, der i synergi med deres højenergiske koncerter, rammer den yngre målgruppes festlyst perfekt. I august udkom deres debut EP, der skød en igangværende 20-koncerter lang turné i Danmark og Polen efter sig.