Mani Spinx - Supp: Go Go Berlin
Mani Spinx - Supp: Go Go Berlin

Mani Spinx

Supp: Go Go Berlin

Priser:

Forsalg:
DKK 100
Medlemspris:
DKK 60
Dørsalgspris:
DKK 120

Mani spinx har arbejdet sammen med forskellige kunstnere som fx Thomas Troelsen, Pharfar, Mark Linn,Peter Stroud, Rune Westberg og Jokeren. Sidstnævnte var med da mani spinx i samarbejde med teaterinstruktøren Lars Kaalund, i maj 2007, opførte en teaterkoncert på Østre Gasværk.

Mani spinx har samarbejdet med Red Barnet og tøjmærket Psycho Cowboy om at indsamle penge til beskyttelse af og skolegang til tidligere børnesoldater i Uganda. mani spinx har i den forbindelse designet tøj, der sælges over hele Europa.

Fra sept. 2009 til januar 2010 medvirkede Mani Spinx i verdens første Beatles teaterkoncert på Gasværket i København.

Go Go Berlin: Rock´n roll er tilbage! Præget af punkens energi og rockens mytologi.

Go Go Berlin har to fødder plantet i 60´erne – og fire i fremtiden!

Et band med respekt for klassikerne og rødder i retro-rocken, men blandet med lyden af nu.

Der er ekkoer af The Who, The Beatles, Led Zeppelin, Bob Dylan, The Clash ... i gruppens musik, men først når ingredienserne bliver blandet sammen, får vi Go Go Berlins unikke udtryk.

Med en gennemsnitsalder på bare 20 år, er bandet fuld af personligheder, med hver deres særpræg. Når Mikkels skærende britpunk guitar og synths rammer Christians amerikansk inspirede blues-rock/Hendrix guitar, opstår Go Go Berlins energiske og drevne lydunivers, bakket op af Anders´ skrigende  orgel og støvede Wurlitzer-tangenter. Under det hele ligger en træfsikker bund bestående af Christoffers Ludvig-trommer og Emils bastard-bas. Oven på det ligger så Christians hæse, kraftfulde, men til tider blide vokal. 

Det unge band har allerede skabt sig en masse live-erfaring på barer, højskoler og til fester. Go Go Berlin er for alvor sparket i gang som opvarming for Mani Spinx på hans forårsturne.