Odense Int. Bluesdage 2011
Dana Fuchs + Rob Tognoni + Lloyd Jones & Shaky Ground
Links:
Priser:
Forsalg: |
DKK 225 |
Medlemspris: |
DKK 185 |
Dørsalgspris: |
DKK 245 |
Odense Blues Circle byder velkommen til den anden aften af dette års Odense Int. Bluesdage 2011.
Denne aften med Dana Fuchs (US) + Rob Tognoni (AUS) + Lloyd Jones & Shaky Ground (US/DK)
Der kan også købes partoutbillet til begge dage.
Dana Fuchs:
Dana er efterhånden godt kendt i Danmark med mange succesfulde koncerter bag sig. Dana Fuchs er den store soulstemme fra New York. Med rødder i Florida, hvor hun sang gospel i det lokale kirkekor, har Dana Fuchs arbejdet sig op til at være et lysende talent i New Yorks rock- og bluesklubber. Hendes musik ligger helt klart i forlængelse af den store soul og blues tradition fra Aretha Franklin, Janis Joplin og Etta James. Stemmen lever op til forbillederne og hendes selvskrevne sange rummer alt den personlighed der skal til, for at de bliver vedkommende.
" Bedste show jeg har set i mange år. Dana Fuchs er en fantastisk sangerinde."
-George Benson
Rob Tognoni:
"The Tasmanian Devil” har levet af sin strengeleg i over 30 år. Det kan ikke undre nogen.
Kritikere sammenligner ham med legender som Stevie Ray Vaughan, Rory Gallagher og endda Jimi Hendrix, og han krydser legende og let fra blues til rock og retur. Vi tør godt love, at temperaturen på Sønderborghus når australske højder denne aften …
Lloyd Jones & Shaky Ground
Lloyd Jones kommer fra Portland, Oregon og er på de kanter en legendarisk bluespersonlighed. Siden midtfirserne har Lloyd turneret uafbrudt rundt i staterne, kun afbrudt af besøg i de pladestudier, hvor hans indtil videre 6 albums er blevet indspillet. Lloyd Jones bliver ofte sammenlignet med Delbert McClinton, ikke kun minder deres stemmer meget om hinandens, men også repertoiremæssigt er der megen lighed, rhythm & blues, soul, funk og blues i skøn forening. Læg dertil at Lloyd Jones så også er en herlig guitarist, og disse facts var faktisk det der førte til invitationen fra Delbert McClinton, da Lloyd første gang var med på Delberts meget berømte og velansete cruises i Caribien. Lloyd Jones har været med på 7 af disse cruises efterhånden og har altid været et meget populært act i den sammenhæng! Lloyd Jones bliver ved koncerten backet op af danske Shaky Ground, der jo efterhånden har fået prædikatet ”backing band” hæftet på sig efter mange år som ”sidemen” med flere store danske navne og efterhånden også et anseligt antal udenlandske, der alle er faldet for bandets store rutine og gode sammenspil.

