Roben og Knud -

Roben og Knud

Priser:

Forsalg:
DKK 80
Medlemspris:
DKK 50
Dørsalgspris:
DKK 100

Roben og Knud. Genhør med alle deres underlige historier og sange . Roben og Knud har jo ikke altid været Roben og Knud. I tidernes morgen var Roben bare en dreng, om hvem folk sagde: ”se – der går en dreng”. Så kendt var Knud slet ikke. Roben blev nu også først til Roben, da der manglede folk til en debataften i Knuds bil. Som aftenen skred frem blev Rasmus, Anders og Rune også til; Roben, Knud og Ehrenhstd (lang tillægsform af Rnst). Roben og Knud fandt hurtigt sammen musikalsk, og måtte efter indspilningen af ”Knotteknud” og hitsinglen ”Powerblast street” indse, at de havde enorm flair for at skrive gode sange. Det kom dog ikke bag på Roben, der allerede som 7-årig havde kreeret og fremført ”Jeg går ned af gaden skide tit”. Ca. 10 år senere mødte Roben Morten, der straks kunne se hvilken guldåre han var stødt på. Få dage senere var bandet ”Roben & Knud” en realitet. Morten introducerede Roben og Knud for Hassan (der var bassist i Mortens band), og dagen efter stod Roben & Knud på scenen for første gang. Det gik så skidt, at kun få fatter det. Men folk var ellevilde – der var endda flere vi ikke kendte, der klappede af og til. Og siden har vi jo måtte sande, at skidt er et hit.