Skambankt - + Dinojax

Skambankt

+ Dinojax

Links:

Priser:

Forsalgspris:
DKK 120
Medlemspris:
DKK 80
Dørsalgspris:
DKK 140

ROCK Skambankt kom til verden et sted i Norge tilbage i 1994, hvor sange som Poltistat! og Systemets Makt! blev til første gang bandet var i øvelokalet - og blev spillet samme aften, da Skambankt havde sin koncertdebut.

Samme år gik Skambankt i studiet og indspillede sange til et kassettebånd, der blev fremstillet i 50 eksemplarer. De gik naturligvis som varmt brød - ingen ved, hvor de befinder sig idag.

Desværre blev bandet opløst, da et af medlemmerne tog til det store udland for at prøve lykken, og i årene, der fulgte, fortsatte alle med større eller mindre held i andre bands og projekter.

Ted Winters, med det mere borgerlige navn Terje Vinterstø, har blandt andet haft stor succes i det fantastiske Kaizers Orchestra, hvor han spiller guitar og olietønder under navnet Terje Killmaster Kaizer.

I sommeren 2004 mødtes de oprindelige 3 medlemmer så igen en fugtig aften til et arrangement, hvor der var en scene med backlineinstrumenter til rådighed.

På et tidspunkt efter midnat blev bandet gendannet og gav en spontankoncert, en ny trommeslager blev tilføjet, og kort tid efter var en pladekontrakt i hus med det norske selskab Tuba.

Debutalbummet med den logiske titel Skambankt blev udgivet med succes i Norge, og bandets koncerter er hurtigt blevet et tilløbsstykke.

Nyt album "Hardt Regn" er på gaden 26. januar 2009!

Support er lokale Dinojax.