The Blue Van - +Emily & The Orgasm Addicts
The Blue Van - +Emily & The Orgasm Addicts

The Blue Van

+Emily & The Orgasm Addicts

Priser:

Forsalg:
DKK 140
Medlemspris:
DKK 100
Dørsalgspris:
DKK 160

THE BLUE VAN

MAN UP”
 

3. album ”MAN UP” - efter to på amerikanske TVT Records. 

The Blue Van har været jorden rundt, spillet USA tyndt på et niveau, hvor kun The Raveonettes, af danskere, kan være med. Det har været en dannelsesrejse, som har været med til at udvikle bandet i mange henseende. Både på et personligt plan, men i den grad også musikalsk.

 

At TVT Records ikke tog den 3. album-option inden udløbs datoen var et held. Til dels fordi bandet ønskede at komme ud af samarbejdet, der ikke længere var tilfredsstillende, men bestemt også fordi TVT Records gik konkurs en måned efter bandet og selskabet skiltes. Og det ville have været et sandt spild af kræfter, at se frugten af lang tids arbejde blive låst fast i et konkursbo.

Fra det første album ”The Art Of Rolling” til det andet ”Dear Independence”, skete der en stor personlig udvikling i bandet såvel som en ændring i deres smag og inspirationskilder, hvilket også kan høres.
Efter udgivelsen af 2. album ”Dear Indepenence” i 2007 tog bandet på en omfattende Europa-turné med australske JET og havde egentlig regnet med at 2007 skulle blive ligesom de tre foregående år; masser af koncerter rundt i verden og flere turnéer i USA.

Men sådan skulle det ikke gå, da der ikke var flere penge i TVT’s kasse til promotion. Pludselig stod bandet tilbage i Danmark med en tom kalender. Og noget af en tilvænning efter tre hektiske år fyldt med aktiviteter og koncerter praktisk talt hver dag.
Så selvom det egentlig føltes lidt mærkeligt at komme i gang med sangskrivningen så hurtigt efter at have udgivet et album, faldt det også lige så naturligt. 

Bandet startede pre-produktion i øvelokalet på Amager, hvorefter de isolerede sig i tre uger i Pers’ bedsteforældres forladte gård i Vendsyssel. 

Det stod hurtigt klart at stilen var en anden denne gang. Materialet bar bl.a. præg af Sørens genopdagelse af guitaren og bandet fælles modning, hvilket bidragede til et mere moderne album i mange henseende. Mantraet for pladen blev ”jagten på den gode melodi” og den gode sound.

Bandet ville lave sange, hvor det drejede sig om at gøre, hvad der var bedst for sangen. Det skal forstås på den måde, at de ikke nødvendigvis puttede orgel på et nummer, bare for at bruge orgelet som galionsfigur. En musikalsk legeplads, hvor målet helligede midlet.