The Kissaway Trail - Koncerten er flyttet til Albani Live 10

The Kissaway Trail

Koncerten er flyttet til Albani Live 10

Koncerten med The Kissaway Trail flyttes!
Bandet The Kissaway Trial nyder godt af deres succes og høster meget ros for deres musik, og der er meget fokus på bandet, både i ind og udland.
Derfor har Posten i samarbejde med bandet og Albani blevet enige om at flytte koncerten til Amfiscenen lørdag den 26. juni i forbindelse med den kommende Albani Fest 10.
Der skal de headline sammen med The Raveonettes.
Vi håber dermed at give publikum en endnu bedre oplevelse.
Billetter som er købt til Posten den 8. maj, kan bruges den 26. juni, eller refunderes hvor de er købt.
 
God fornøjelse

 

THE KISSAWAY TRAIL


Fire koncerter bliver det til på denne side af sommeren, når The Kissaway Trail er hjemme i Danmark for bla. at spille numre fra deres kommende album ”Sleep Mountain”, der udkommer den 1. Marts 2010.
 
Efter at have lukket 2009 af på fornemste vis med koncerter overalt i europa, fået masser af airplay på deres nye single ”SDP” (der bla har været P3s Ugens Uundgåelige), er det nye år startet med blikket rettet fremad mod den kommende albumrelease, en mindre tour i det britiske og naturligvis South By Southwest festivalen i Austin, USA til Marts.
 
Herefter vil det være muligt at opleve The Kissaway Trail her i landet på følgende datoer:

Forsalget starter nu på mandag den 18. Januar, 2010.

Twins Twins:

Twins Twins er netop hjemvendt fra en vellykket tur til
dette års by:Larm i Norge, hvor de spillede to koncerter
for et nysgerrigt publikum. Vi har også at gøre med et
erfarent liveband der sidste år fik æren af at åbne Pavillion
Junior, har været support for Figurines på deres Danmarksturné i
2008 og har været med på Soundvenue Tour sammen med The
Kissaway Trail og Kiss Kiss Kiss.
Bandet har ledt og fundet musikalsk brændstof i andet og mere
end rockhistorien, og deres musikalske univers er udvidet
voldsomt siden EP’en Five Songs fra september i 2008. Det nye
materiale er et ypperligt miks af romantisk rock og
eksperimenterende pop, hvor forskellige genrer og stilarter som
hip hop og dance og elementer af kompositionsmusik, finder
sammen. Twins Twins’ fuldlængde album, ´Until Dawn´ indeholder
sange om og til brudstykker fra hverdagslivet, hvor man går på
gaden, følges hjem fra byen, og hvor man prøver at få tingene til
at fungere i kærlighedens eller venskabets navn. Kulørte og
billeddannende tekster, der underbygger bandets alternative
popmusik med stærke episke kvaliteter.
"Når man lytter til Twins Twins debutalbum ´Until Dawn´, udfolder det
ene fine popnummer sig efter det andet. Introer, vers, omkvæd, temaer
- der er stort set en fed signatur i hvert eneste nummer. Eneste minus
ved albummet, er produktionen - og især produktionen af vokalen, som
ikke får meget luft i et ellers fint lydbillede. Men hvor vokalen på
albummet er en tam og irriterende størrelse, har den et liv live, som jeg
har oplevet ved et par lejligheder efterhånden. I et lettere skramlet
livebillede, folder popmelodierne sig ud fra en ny indpakning og når
drengene i Twins Twins samtidig er dygtige teknikere, så opstår der
små magiske øjeblikke når perfektionisme møder det organiske i sange
der har form, melodi og sjæl." - Carsten Holm, P3