The Raveonettes - Support: The Foreign Resort
The Raveonettes - Support: The Foreign Resort

The Raveonettes

Support: The Foreign Resort

Priser:

Forsalg:
DKK 190
Medlemspris:
DKK 150
Dørsalgspris:
DKK 210

The Raveonettes

Når du har haft en kult-fanskare, så længe som The Raveonettes har, er det kun et spørgsmål om tid, før nogle af dine mest loyale supportere begynder at forgrene sig og lave deres egne former for smuk støj. I den seneste tid, er den musikalske DNA fra Sune Rose Wagner og Sharin Foo dukket op med en sådan regelmæssighed, at det har fået den britiske musikpresses NME.com til at erklære den danske duo for ansvarlige for "Americas pop renæssance." Blandt andre The Drums, Best Coast, Vivian Girls, Dum Dum Girls og endda britiske bands som The Vacciner og Glasvegas siges at være inspireret af duoen.

Men hvorfor tage NME´s ord for det, når nu bandsne selv er mere end villige til at give The Raveonettes massiv kredit som inspirationskilde.
“They taught me a thing or two about pop music,” indrømmer Jonathan Pierce fra New Yorks indie-pop trio the Drums. “I’ve always been drawn to bands who are driven by a strong concept and The Raveonettes have been doing it consistently, uncompromisingly and unashamedly since their very first EP ‘Whip It On’ (2002). I listened to that record religiously for two years after it came out and still find myself going back to it now. They’re the modern king and queen of melody and mood.”
Det er et statement, der også vækker genklang hos The Dum Dum Girls, der også loyalt har fulgt vores danske helte fra dag ét.
“They are one of a few bands I took direct kindred inspiration from when I started writing and recording my own songs. They are a constant reminder to keep the teeth of sound intact while courting the pop hook- a recipe I follow in my own work.” 
Men det er måske vidneudsagnet fra James Allan, der illustrerer The Raveonettes-effekten allerbedst.
Tilbage i 2004, var James arbejdsløs og planløs, da han sad i Glasgows berømte King Tut´s Wah Wah Hut og druknede sin sorg en fredag eftermiddag. Ved et tilfælde skulle The Raveonettes spille det sted samme nat, og grebet af et lunefuldt håb brugte James sine sidste kontanter på en koncertbillet. De sidste penge gav ham ikke blot et hurtigt ”pick-me-up” kick, de gav ham også et nyt liv.
“They were touring their ‘Chain Gang Of Love’ (2003) album- a modern day dream-pop masterpiece in my opinion,” husker han. “I left the venue so inspired. I didn’t give a fuck about getting a job after that. It just further reinstated my longing to be in a rock ‘n’ roll band.”
Bandet skulle vise sig at blive til Glasvegas og James er den magiske forsanger. Det er vist ikke nødvendigt at tilføje, at James ikke siden har bekymret sig om at finde job.
Hvis The Raveonettes besluttede sig for at slutte festen i morgen, ville vi uden tvivl huske dem med lutter kærlighed. Men det gør de ikke. Og netop fordi den lyd som The Raveonettes er pionere for har inspireret så mange bands, har de tilstræbt at se fremad på deres 5. album.
Efter at have oplevet, at så mange har samlet bandets signifikante sound op og gjort den til noget mindst lige så stort som The Raveonettes, har duoen besluttet at gå ned af en ny mørkere vej og det er blevet til det fantastiske album, ”Raven In the Grave”.
"Jeg tror, at vi endelig har ramt noget, der er helt vigtig og anderledes for dette album," forklarer Sune. "Dette er det første Raveonettes album vi har lavet, som ikke er gennemsyret af Raveonettes signatur surf drumbeat. Ingen af melodierne er lyse. De er alle meget un-Rave.” ”Der er en stemning af æterisk trods", tilføjer Sharin. "Det er mørkt, men ikke trist, ligesom den indre målrettethed, der kan opstå som følge af en krise. Ikke håbefuld, men kraftfuld. Det er det perfekte vinter soundtrack lige i tide til foråret.”

Det tager ikke lang tid at identificere, hvad der har afløst bandets traditionelle lyd. Selvfølgelig er melodien stadig nøglen til, hvad The Raveonettes gør, men de velkendte bombastiske beats og byger af guitar-støj er trukket lidt i baggrunden på det meste af ´Raven In The Grave´. I stedet er albummet oversvømmet med spøgelsesagtige synths og rystende smukke riffs, der efterlader en tilbage med følelsen af noget foruroligende og fortryllende.
Albummet er det mest sjælfulde bandet har skabt til dato.  Og skræller man den dystre overflade af og graver lidt dybere, vil man opdage at ”Raven In The Grave” har et endnu mørkere lyrisk hjerte. Som altid inspireret af duoens egne førstehåndsoplevelser er mange af sangene inspireret af de nedslående efterveer, der opstår når forhold smuldrer og slutter.  "Ja, der er en masse af disse temaer," indrømmer Sune. "Med Recharge & Revolt har jeg prøvet at skrive en episk kærlighedssang fuld af længsel og rastløshed," Summer Moon” er om opblomstringen af noget smukt, som visner og dør hen lige foran dig, og ”My Time´s Up” er om farerne ved at være uengageret i kærligheden og de farer, der opstår som følge af kortsigtede ændringer i livet. "
Når du kombinerer The Raveonettes’ udvidede musikalske palet med denne strøm af nøgne og ærlige følelser, er slutresultatet et overbevisende og oprigtig album.
The Raveonettes’ udvikling stopper ikke med det nye album. Bandet skal på tour med deres kreation og deres konstant skiftende live set-up bliver denne gang styrket af to trommeslagere, der vil bidrage til dybden af ”Raven In The Grave” genskabelsen på scenen.

Talentfulde indierockere varmer op for Raveonettes
Royal Beers musikinitiativ Tak Rock! slutter 2011 af med et brag. Det unge band The Foreign Resort er udvalgt blandt mere end 650 håbefulde Tak Rock!-bands til at varme op for The Raveonettes’ på deres længe ventede Danmarksturné. Dermed er scenen sat for sort firserlyd og klassisk shoegaze fra drengene, der allerede har markeret sig i New Yorks støjrockmiljø.
De fire drenge bag The Foreign Resort udgav i oktober EP’en ’The Foreign Resort’, der fik den danske anmelderskares hænder i vejret. Men det er gennem Royal Beers musikinitiativ Tak Rock!, hvor bandet har været med siden 2010, at de nu er blevet udvalgt blandt mere end 650 håbefulde rockmusikere til at være sidekick for Sune Wagner og Sharin Foos hippe rock n’roll på deres kommende Danmarksturné i december.
Kendte i USA
Udlandet har allerede fået øjnene op for The Foreign Resort, og Mikkel, Henrik, Morten og Rasmus turnerede i efteråret USA’s østkyst, hvor deres unikke lyd blandt andet gav genklang på New Yorks støjrock-scene og samtidig resulterede i en pladekontrakt med det amerikanske pladeselskab Monolathe Records.
Deres begejstring for det kommende opvarmnings-gig er til at tage og føle på:
”Vi har været fans af The Raveonettes, lige siden de udgav Chain Gang Love, og deres lyd har helt klart været en inspiration for os. De er på mange måder vores idoler, og vi glæder os ustyrligt til at turnere med dem til december,” siger forsanger i The Foreign Resort, Mikkel Borbjerg Jacobsen.
The Raveonettes måtte tidligere på året udskyde Danmarksturnéen på grund af en diskusprolaps hos frontmand Sune Wagner, men nu sker det altså – og duoen glæder sig til at få de fire gutter med:
”Vi er glade for at kunne støtte op om Tak Rock! og hjælpe et upcoming band på vej. Vi har valgt The Foreign Resort, fordi de har en interessant og iørefaldende lyd, der passer rigtig godt til årets Raven in The Grave-tour,” siger Sharin Foo, der udgør den anden halvdel af Raveonettes.