Thomas Buttenschøn
Support: UFO
Priser:
Forsalg: |
DKK 160 |
Medlemspris: |
DKK 120 |
Dørsalgspris: |
DKK 180 |
Thomas Buttenschøn
-nyt album i Okt.
Thomas Buttenshcøn har ovenpå sine tre pladeudgivelser givet talrige koncerter over hele Danmark – og har undervejs begejstret både publikum og anmeldere med sine underfundige og varme sange. De tre albums har udover ædelt metal
for gode salgstal også indbragt Buttenschøn adskillige priser, bl.a. "P3s Talentpris", "Årets Franz" og "Den Gyldne Grundtvig". Mandag d. 16. Maj udkommer 1. Single fra Buttenschøns 4. udgivelse der har release 15. August. Singlen har døbt sig selv: ”Den med alle ordene” og vil klart være en sang der overrasker. Sangen handler om, hvordan de fleste af os drømmer om at være noget andet, end vi er. Så længe vi kan overbevise os selv om, at vi er bedre, stærkere og hurtigere end alle andre, så er det kun det gennemsigtige slør af løgn, der kan fælde os. Mandag d. 15. August følges singlen op med udgivelsen af Buttenschøns 4. Studie album. Albummet er denne gang produceret sammen med en af Danmarks ypperste musikere og producer Lars Skjærbæk (Tim Christensen, Michael Falck, Boat Man Love mf.)
Ud over Lars Skjærbæk, spiller Troels Skærbæk og Silas Tingles blandt flere også på albummet. Udgivelsen er det stærkeste og mest helstøbte man til dato har hørt fra Thomas Buttenschøn. –både musikalsk og lyrisk.
BT:
”Ikke alene hersker den 24-årige prisvinder over musikalske stilarter, der strækker sig fra Van Morrison over Motown til dansk visesang og den lykkeligste tidløse indiepop… så har Thomas skabt en lyrik så perfekt og dog dagligdags, at
salig Dan Turèll må smile i sin himmel og så charmerende og sjov, at Benny Andersen langt om længe bør tro på sprogets fremtid” (Henning Høeg)
UFO (kendt fra rapduoen UFOYepha) har netop afsluttet indspilningerne til sit kommende soloalbum, som udkommer 24. oktober. Det bliver en debut både som soloartist, og som singer/songwriter. Rappen er lagt på hylden på ubestemt tid,
og i stedet vil man kunne opleve fængende melodier og skarpsindige tekster inspireret af den gamle danske sangskriver-tradition fra 60-70´erne. Første single fra debuten hedder "Herligt spild af liv", og var ugens uundgåelige på P3 da den udkom i foråret. På scenen har UFO allieret sig med en flok unge talenter, og sammen giver de en intens akustisk performance.

