Trentemøller Live
Oh Land + Darkness Falls
Priser:
Forsalg: |
DKK 295 |
STUDIE RABAT til alle studerende, mod fremvisning af gyldigt studiekort. 200 kr. entre. Køber man billet ved Studiestartskoncerten den 1. september på Albani, kan den erhverves for 150 kr. EJ FORSALG. Har man købt som student købt billet til fuld pris, kan man tage en person gratis med. God fonøjelse
KaPoW Concerts præsenterer:
Trentemøller sætter gang i Albani i herligt selskab med Oh Land og Darkness Falls
Posten og Kansas Citys samarbejde - KaPow Concerts - har planlagt deres 2. koncert i forbindelse med Albani Live 11 og 2. september skal Albani bryggerierne således endnu engang lægge asfalt til tre dygtige kunstnere. Oplev Trentemøller i denne ene ud af kun to koncerter i DK.
… en mørk, gribende og ekstremt stemningsfyldt totaloplevelse. Havde David Lynch været der, var han med garanti gået stolt hjem. (Soundvenue, liveanmeldelse turnepremiere okt. 2010, 5 stjerner)
Vellykket og gennemarbejdet. Trentemøllers verdensturné begyndte med et brag. (Gaffa, liveanmeldelse turnepremiere okt. 2010, 5 stjerner)
Med fire totalt udsolgte efterårskoncerter i Store Vega i København, indledte Anders Trentemøller, sammen med sit band, den verdensturne der frem mod nytår fører selskabet til bl.a. UK, Irland, Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland, Belgien og Holland. Ved årsskiftet drager Trentemøller og co. mod Australien, hvor det bliver til en række festivalkoncerter, inden turen i 2011 går videre til bl.a. USA. Jo, Anders Trentemøller har for længst vokset sig ud af hjemlandet – og præsenteres i dag som ”one of the most established electronic artists on the planet”, når han annoncerer internationale koncerter. Og som det kan læses af ovenstående anmeldelser fra verdensturneens premiere i Store Vega i København, er der igen lagt op til intense og massive oplevelser, når Anders Trentemøller og hans magiske musikere det næste års tid spreder deres stemningsfulde musik verden over.
I maj 2010 udgav Trentemøller sit andet fuldlængde album ”Into The Great Wide Yonder” – og tog igen de internationale anmeldere med storm. Herhjemme gjorde P3 førstesinglen ”Even Though You´re With Another Girl” til Ugens Uundgåelige – og omkring albumudgivelsen, annoncerede Anders Trentemøller, at han nu indledte en lang pause fra sin store karriere som klub DJ, for i stedet at drage jorden rundt i front for sit band. Den tur er nu begyndt.
Der var store roser til Trentemøller fra NME ved hans optræden på dette års amerikanske festival Coachella:
One of the biggest breakouts of Coachella ´11 was this Danish minimal-techno maestro, who faced the daunting challenge of playing at the same time as Duran Duran and the National, but somehow practically stole the thunder from both those bands. Coachella´s ultimate underdog stunned all onlookers and became the toast of the fest. Perhaps Trentemøller will be headlining Coachella in 2012.
Oh Land – eller Nanna Øland Fabricius som det fulde navn lyder – er et af de mest originale talenter Danmark i øjeblikket har at byde på. Som de skrev i Gaffa i anledning af ”Oh Land EP” i oktober 2010: ”Nanna Øland Fabricius er et kreativt kraftcenter uden mange sidestykker herhjemme. Det beviste hun først med det glimrende debutalbum Fauna og siden med en lang række opfindsomt sprudlende koncerter, der snildt cementerede hendes status.” Fra EPen gjorde P3 ”Son of A Gun” til Ugens Uundgåelige – og i månedsvis har kanalen roteret den iørefaldende og originale popsang, der lover flot for det album Oh Land udsender senere i 2011. Albummet bliver første udgivelse på hendes internationale pladekontrakt med det store amerikanske selskab EPIC – og er lavet i samarbejde med studie-esser som bl.a. Dan Dan Carey (The Kills, Franz Ferdinand, Hot Chip) og Dave McCracken (Depeche Mode, Beyoncé, AFI).
Egentlig var det slet ikke popstjerne Nanna Øland Fabricius skulle være, men balletdanser. Desværre satte en rygskade i 2004 en brat stopper for en lovende karriere. Ovenpå at have baseret sit liv fuldt og helt på balletten måtte Nanna pludselig se sig om efter en ny livsdrøm. Hendes øre fæstnede sig ved musikken.
Den danske pige-duo Darkness Falls udgav i marts en ep de selv havde indspillet til store roser – fra bl.a. Trentemøller. Han blev faktisk så begejstret for duoens lyd, at han har tilbudt at producere deres debut fuldlængde album. Darkness Falls skrev sidste år kontrakt med det danske pladeselskab Fake Diamond Records samt Trentemøllers tyske HFN.
Koncerten finder sted ved Albani Bryggerierne, Tværgade 2, 5000 Odense.

