Tyrants and Kings

Links:

Priser:

Konger uden tyranni

De har spillet på et udsolgt Roxy i L.A., boet på hotelværelser i det meste af USA og Europa, sovet blandt ludere i Nice, og levet et rockstjerneliv, som kun de færreste danske bands overhovedet tør drømme om. Alligevel syntes de, at der manglede noget - at noget ikke var helt, som det skulle være. Med rockbandet, The Royal Highness, var drengedrømmen gået i opfyldelse, men nu var den altså ved at drukne i pressevinkler, salgstal og designerrock. Faktisk var det først, da drengene for halvandet år siden - ved en pludselig indskydelse - kom i gang med projektet Tyrants & Kings, at de for alvor fik udlevet deres musikalske drøm. En drøm, som hidtil kun uudtalt havde rumsteret i hovederne på sangeren Dennis Kasten og trommeslageren Mads Valther. Men da der først var prikket hul på bylden, væltede sangene simpelthen ud, og dét i et tempo som i den grad kom bag på alt og alle. Sange som øjeblikkeligt vakte begejstring, ikke blot hos ophavsmændene selv, men også hos pladeselskaber, publishing og bookingbureauer. Cope Records vandt opløbet og det halve kongerige, og signede Tyrants & Kings. Ikke blot for den selvbetitlede debut, men for en HEL albumtrilogi. For allerede nu ligger faktisk hele tre Tyrants & Kings-albums klar til udgivelse i løbet af 2009/2010. Den 20. april udkommer så albumtrilogiens første udspil…

Fra vanvid til velvære i Cirkus Rockmaskine
The Royal Highness havde virkelig været gennem en karruseltur af de mere rundtossede. Alt hvad hjertet kunne begære af den slags Rock’n´roll-vanvid, som jo er lig med med succes og berømmelse, når man er ung og som sådan har det bedst med det hæsblæsende, det hypede og - netop - vanviddet. Men efter en årrække i den manege var Kasten og Valther blevet trætte - de syntes simpelthen, at de druknede lidt for meget i Cirkus Rockmaskine. Som en slags reaktion på det, begyndte de at sidde og fifle med nogle nye sange, som Dennis havde skrevet for sin egen fornøjelses skyld. Da bassisten Jens Larsen og guitaristen Rune Højmark, som i dag udgør den sidste halvdel af Tyrants & Kings, en dag kiggede forbi sangeren og trommeslageren, viste det sig hurtigt, at netop de sange, der, uvist af hvilken årsag, havde fået en solid drejning i retning af det country/roots/folk-inspirerede, fornøjede alle involverede. Pludselig befandt man sig i en slags eufori af genfunden spilleglæde og musikalsk overskud, som ingen kunne huske, hvornår man sidst havde befundet sig i. Den gamle drøm var pludselig blevet mere levende end nogensinde før, og nu begyndte det hele at blive meget interessant …

Hurtigst på aftrækkeren
De demosange der, i en håndevending og med drengenes egne ord, “var blevet indspillet for fornøjelsens skyld på lige dele kærlig brandert, kaffe og leverpostejsmadder” vakte nemlig umiddelbar begejstring hos “de kongelige højheders” gamle sang-publisher hos EMI, Ole Dreyer Wogensen. For som han sagde: “At en flok rockrødder pludselig skriver en masse gode sange, som de opdager er country, gør bare det hele endnu mere charmerende. Dennis Kastens stemme er stadig den bedste i Danmark”. Således blev det, man havde regnet med ville blive en ophævelse af en publishingkontrakt med et pennestrøg ændret til en ny og bedre.
Herefter manglede tyrannerne og kongerne “bare” et pladeselskab, og også her viste det sig, at der fra ord til handling var knapt så langt, som der plejer at være. Cope Records skulle ikke spendere megen tid på råskitserne fra demoerne, før selskabet, uden nogen sinde at have hørt drengene spille en tone live, skrev kontrakt med Tyrants & Kings. Kvaliteten af sangene var nemlig så indlysende, at det bare var et spørgsmål om at være hurtigst på aftrækkeren.

Den gode sang i venners lag
Og det er altså med de virkelig, virkelig gode sange spændt for vognen, at Tyrants & Kings nu bevæger sig ud på et langt og krævende felttog i en verden, hvor der nok er mange om buddet, men også langt imellem snapsene, når det kommer til den virkelig iørefaldende sang, som ikke er kommet til at give køb på de subtile tekster eller den nærværende, håndspillede og personligt kantede lyd. Sangene, som er at finde på debutalbummet (og som altså kun udgør en lille del af de i alt 48 af slagsen, det er blevet til i løbet af det sidste halvandet år), er alle blevet til under en fire uger lang session i et gammelt sommerhus i naturskønne omgivelser ved Høve strand. Og det kan høres! De lange dage med gamle venner i hyggeligt og komfortabelt samvær kan høres i hvert et åndedræt, akkordanslag og stemningsskift på en plade, der lover meget, men heldigvis holder endnu mere. Og selvom inspirationskilderne er intakte - det er vist ingen hemmelighed, at Neil Young, Credence Clearwater Revival, Roy Orbison eller for den sags skyld en Tom Petty, Johnny Cash eller Ryan Adams ligger og roder i både skabe og skuffer - har dette helt specielle musikalske møde mellem mennesker altså også udviklet sig til et temmelig personligt og grænseoverskridende anliggende.

Denne gang handler det kun om musik
Og helt rigtige mennesker, historier og erkendelser bliver da også på smukkeste vis vakt til live i de mundrette og underfundige tekster, og som støvede dagbogsnotater gjort til medvidende erkendtligheder om liv, som leves på godt og ondt. Vi er soleklart i americanaland, i vidtstrakte, åbne landskaber med langt til næste benzintank, men vi er også til stede hos virkelige personer med noget på hjerte og byrder at bære. Med Dennis Kastens fantastisk medrivende og meddigtende vokal og med kærlighedsberetningernes voldsomhed proportionelt stigende følsomhed i stemmeføringen, har vi desuden en sanger, der på alle måder melder Danmark ind i skaren af lande, hvorfra en karriere, som baserer sig på country og roots-inspireret rock, sagtens kan udgå. Samlet set er Tyrants & Kings nok et rigtigt godt bud på et dansk band, som vil kunne begejstre et publikum i både Arizona, Amsterdam og Assens.

Netop dette faktum har bookingbureauerne selvfølgelig heller ikke kunnet sidde overhørigt. Sidste nye i den sindssygt spændende saga om Tyrants & Kings pludselige opståen fra askerne af deres forrige succes, går på, at Gearbox Agency har indgået aftale med de fremadstormende københavnske verdensmænd.

Med al den medvind i ryggen, kan der vel næppe herske tvivl om, at drengene med det stadig (delvist) royale navn har noget stort i vente. Denne gang oven i købet uden det branchetyranni, som kan bringe selv den mest forhærdede rock’n´roller til fald. Denne gang handler det kun om musik og kærligheden til den. Spandevis af kærlighed. Og så har vi ved udgivelsen af debuten allerede to kommende plader til gode.

Tyrants & Kings:
Dennis Kasten: Vocal & guitar
Mads Valther: Drums and backing voc.
Jens Larsen: Bass and backing voc.
Rune Højmark: Guitar, mandolin, pedal steel and backing voc.

Øvrige musikere der medvirker på pladen:
Tobias Stenkjær: Guitar on some tracks and backing voc.
CS Nielsen: Additional voc
Per Kasten: Additional and Backing Vocals
Jan Østenfelt: Backing voc.
Judith Østenfelt: Backing voc.
Rasmus Dall: Backing voc. on # 6. (Forsanger i One Eyed Mule)
Uffe Ipsen: Backing voc. on # 6. (Bassist i One Eyed Mule)

Om det aktuelle album, “Tyrants & Kings”:
Hele 48 Tyrants & Kings-sange ligger allerede klar og vil i løbet af 2009/2010 udgøre en Tyrants & Kings-trilogi af albums. Den selvbetitlede debut, der udkommer den 20. april 2009, samler de første 12 af numrene. Debutens country og roots-inspirerede rocknumre vil ikke nødvendigvis diktere den vej, de herrer Kasten, Valther, Larsen og Højmark bevæger sig på toeren. Eller på treeren.

One-Eyed Mule

Det folk-rockende mulddyr One-Eyed Mule er levende bevis på, at man ikke behøver at have amerikansk blod i årene for at gøre sig bemærket på den efterhånden trænge americana scene. Med særegne instrumenter som trædeorgel, jødeharpe, banjo, sav og mundharpe træder One-Eyed Mule ind på scenen og mixer de traditionsbundne instrumenter sammen med elektrisk knitrende guitarer, pulserende trommerytmer og en hårdt pumpende kontrabas, så bandet til trods for den genremæssige smeltedigel først og fremmest er sig selv.

Bandet har eksisteret i seks år og har indtil videre 3 albums på bagen. I 2006 udgav de albummet “Hobo in the Land of Love”, som lydmæssigt bevæger sig i det country folkede hjørne af americana genren. I 2008 kom opfølgeren “From the Beats to the Bible”, hvor udtrykket blev mere rocket a la dronende psykedelisk garage-folk/blues. Nu har bandet netop udsendt deres tredje studiealbum “Drifting to a Happy Place”, hvor der er skruet ned for det elektriske til fordel for en mere varm akustisk lyd. Pladen er indspillet live på 3 dage i en  svensk ødegård.

Bandet blev stiftet af de to sangskrivere Uffe Ipsen og Rasmus Dall, der inden da havde spillet amerikansk rootsmusik på gader, stræder, barer og cafeer. Man kommer da heller ikke uden om, at bandets helt store force ligger i deres energiske og udadvendte live performances, hvor publikum rives med i