Volbeat - Support: The Hitchcocks
Volbeat - Support: The Hitchcocks

Volbeat

Support: The Hitchcocks

Priser:

Forsalg:
DKK 300

Rytmeposten, da det stadig hed det, dannede rammen i 2004 og 2005 for Volbeats regulære
rock! Der kom ca. 40-50 mennesker begge år. Det var en fest, men måske mest for ’first movers’
inden for metal-genren.
Seks år senere har bandet turneret med Metallica, varmet op for AC/DC, spillet hundredvis af
koncerter, åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, holdt nattefest på Skanderborg, naturligvis
udgivet fire succesfulde album og senest begejstret tusindvis af fans på deres arena-turne i
Danmark med deres til dato største scene-opsætning.
Men nu er det tid til at gå tilbage til der, hvor det hele startede.
Bandet har hverken spillet på Voxhall i Århus eller Von Hatten i Randers siden 2004, ikke besøgt
Godset siden 2006 og Folkets Hus i Struer var i 2007 vidne til bandets stadigt stigende succes,
da billetterne blev revet væk. I 2011 tager de tilbage til disse steder. Touren kommer til at være
12 koncerter, hvor det mindste spillested rummer 600 mennesker og det største 1500.
Bandets guitarist Thomas Bredahl forklarer ideen bag touren:
”Vi er efterhånden vant til at spille rigtig store arenaer og festivaler, hvor intimiteten imellem band
og publikum af gode grunde er anderledes end koncerter på mindre klubber. Vi har længe leget
med tanken om at lave en klubtour som i de gode gamle dage, hvor det hele var mere jomfrueligt.
Vi har valgt udelukkende at spille i Danmark, fordi det var sådan det startede og fordi ude er godt,
men hjemme nu engang er bedst.”
Volbeat er det danske band, der lige nu har mest international succes og deres unikke blend af
rockabilly, tidlig rock’n’roll og metal er blevet deres signaturlyd overalt i rock-verdenen. Bandets
fjerde album ”Beyond Hell/Above Heaven”, som udkom i september, har allerede solgt guld i
både Danmark, Finland og Sverige, og de har turneret Europa og USA rundt i et år. Et år, der har
været et af bandets travleste nogensinde.

Volbeat er:
Michael Poulsen: Vokal & guitar
Thomas Bredahl: Guitar
Anders Kjølholm: Bas
Jon Larsen: Trommer.

 

The Hitchcocks:

De 4 bandmedlemmer kommer fra vidt forskellige musikalske baggrunde og tydeligvis styrker det blot bandets kollektive udtryk. Med fortid og nutid i så brogede scener som death metal, crust punk, pop-punk og hardcore er bandet i stand til at skabe en både helt unik lyd og visuel præsentation.