Bikstok – 25. oktober 2018

Bikstok er klar til at genindtage Posten og dancehall-tronen med ny musik


Ikoniske Bikstok er tilbage i studiet og smækker gang i en rablende fest på Posten, når de endnu en gang skruer helt op for deres elastiske dancehall-beats og skæve, verbale skudsalver.
Bikstoks lirede, jamaicanske lyd krydret med et slingrende, dansk tekstunivers har taget kegler landet over. Deres debutalbum Over Stok Og Sten (2005) satte gang i en ny bevægelse inden for dansk musik og stadfæstede de tre stokke som ikoner på den danske musikscene. Nu vender de tilbage til Odense med ny musik i rygsækken og deres helstøbte dansefest.

Vi håber at stokkene stadig er i topform med deres fænomenale galskab i behold.Siden deres debut har de opfindsomme gutter været på tour og haft gang i hver deres projekter, indtil de i 2013 udgav singlen ”Delirium”. 10 år efter debuten udkom den længeventede opfølger Uranium, der fik GAFFA til at kaste fem stjerner efter den vanvittige opturs-ep.

Trioen, bestående Pharfar, Eaggerman og Blæs Bukki, udgav ep’en Uranium i 2015, der trækker referencer til dengang de tre rutinerede kamphaner startede dansk dancehall. Nu er de tilbage for at genindtage tronen med ny musik og dele verbale lussinger ud til de nye skud på dancehall-stammen.

Køb billet

Kommende Koncerter


Sømændene

11. maj 2018

Pris 170 kr.


Pink Floyd Project

3. november 2018

Pris 300 kr.


Bikstok

25. oktober 2018

Pris 250 kr.

Relaterede koncerter

The Game (US)

8. marts 2018

Pris 375 kr.

Østkyst Hustlers

7. april 2018

Pris 200 kr.

Ude Af Kontrol

16. marts 2018

Pris 185 kr.

Benal

19. april 2018

Pris 200 kr.