fbpixel Musikhuset Posten
Tilbage
lorem ipsum dolor sit
  • Dato: 15. november 2023 kl. 17.00

“6 STÆRKE” – Odense Jazz Orchestra & Mulernes Legatskole

Siddekoncert

 

”6 STÆRKE” – sange der skal bane vejen!
Et bidrag, der skal være med til at bryde med nogle af de mange tabuer, som findes – og med et håb om, at vi sammen vil kunne gøre en forskel.

BAGGRUND
Hjemme hos familien Møller har de opdraget 3 børn og dermed set alt fra folkeskolestart til studenterfester. I denne periode stiftede de bekendtskab med en hel del tunge emner relateret til børnenes hverdag med skole, kammerater og fritidsliv. Ting, som aldrig rigtigt er kommet frem i dagens lys, fordi det bare ikke var noget, man talte om. Desværre er mange emner stadig så tabubelagte, at de i ordets bedste forstand slet ikke bliver nævnt. Men vi ved samtidig godt, at hvis der er noget, der hjælper, så er det at bryde tavsheden og få talt ud om sine tanker og følelser.

Det er der kommet 6 sange ud af, som Odense Jazz Orchestra arrangerer for Bigband og gymnasiekor.

Med udgangspunkt i nogle af de tunge problemstillinger, som børn og unge kæmper med i dag, har vi lavet nogle nye sange, der bl.a. kan bruges som løftestang til en snak omkring de svære problematikker ude i skoleklasserne – og hvor ellers de unge nu færdes. Det er så vigtigt at få de her ting frem i lyset, og at de unge mennesker får en følelse af, at der er nogen, der forstår dem, og at de ikke står helt alene i verden med deres problemer. Og derudover skulle venner og klassekammerater også gerne få øjnene op for, hvor vigtigt det er at holde øje med hinanden i hverdagen og hjælpe, hvor man nu kan. For det er aldrig farligt at spørge – men det kan være farligt at lade være!

For at gøre sangene så autentiske som muligt har vi blandt andet talt med nogle af de børn og unge, som har eller har haft problematikkerne tæt inde på livet. Vi har samarbejdet med mange af de organisationer og børnehuse, som dag ud og dag ind kæmper børnenes sag – og som har efterladt et dybt indtryk i os med beretninger om levevilkår, som ingen børn burde leve under.

SANGENE

Musik har den evne – som intet andet – at den kan nå ind at røre os der, hvor vi ikke selv kan nå ind med ord og samtale. Det er dermed også vores ønske, at sangene kan være en katalysator til at få tabubelagte emner frem i lyset.

Sangenes forskellige tabuer er valgt ud fra den præmis, at der med stor sandsynlighed sidder en eller flere elever i hver klasse, som er berørt af en af de valgte problemstillinger.

• Jeg sidder fast her – om at vokse op i et hjem, hvor forældrene har et alkoholmisbrug
• Min mor – om at ha’ mistet sin mor – og slet ikke at være klar til, at far finder en ny kæreste
• Kun en leg – om at have været udsat for seksuelt misbrug
• Min far – om at have en meget syg far – og ikke at vide, hvad der vil ske i morgen
• Ingen penge – om at vokse op i et hjem, hvor pengene er meget små
• Spørg mig – om vigtigheden af, at vi holder øje med hinanden – og at ingen skal være alene med deres problemer

Information

Priser
  • Forsalg:
  • 60,-
  • Dørsalg:
  • 80,-
Tidspunkt
  • 15. november 2023
  • Kl. 17.00
Musikhuset Posten
Østre stationsvej 35
5000 Odense C
Se på kort

tlf. +45 66 13 60 20
mail@postenlive.dk

Relaterede koncerter

Benjamin Hav & Familien - BIG SHOW

30. november 2023

Pris 430 kr.


Peter Sommer "Alene Med Palle I Verden"

23. november 2023

Pris 395 kr.


The Blues Brothers Souvenir Show

26. december 2023

Pris 350 kr.

Tilmeld dig nyhedsbrevet