Syddanmarks store talentprogram Quasar showcaser talentmassen!
Jelling Musikfestival præsenterer gennem en koncertrække, 16 af de bedste syddanske up-and-coming musikartister i samarbejde med de regionale spillesteder og udvalgte scener fra Syd- og Midtjylland. Dette sker som en del af talentprogrammet Quasar, der arbejder med at støtte det musikalske vækstlag i Region Syddanmark.
Koncertrækken, som består af i alt 32 små showcase-koncerter fordelt på 8 forskellige spillesteder, går under navnet Quasar Live og er en god mulighed for at stifte bekendtskab med 4 nye spændende artister på en enkelt aften.
Showcase koncertformatet, er helt genialt, hvis man gerne vil høre noget nyt, men måske ikke lige kan klare 75 minutters helt ukendt musik til en enkelt koncert. Artisterne spiller kun 20 minutters smagsprøve på deres materiale, så der er garanti for at opleve meget forskellige og helt særlige koncerter til Quasar Live.
”Vi arbejder så bredt som muligt med genre og talenter i Region Syddanmark”, siger Jacob Kromann-Gallop og fortsætter. ”Det vigtigste for os, er at vi kan mærke engagementet og se ilden i øjnene på de unge musikere. Uanset om det er pop, jazz, elektronisk, urban eller noget helt andet, så er det først når der er noget på spil, og noget på hjerte, at det bliver til nogle gode koncerter.”
Du kan altså være så heldig at du til en Quasar Live aften oplever nogle af de bands eller kunstnere, som kommer til at stå på de store scener engang i fremtiden. Quasar har tidligere arbejdet med og præsenteret Kalaset, Fräulein og BÆNCH, som alle har fået gang i karrieren, og nu spiller landsdækkende koncertturnéer og festivaljobs.
Quasar Live sender 4 af de 16 bands videre til en finale på Jelling Musikfestival. Men du kan også som publikum være med til at bestemme og give din mening til kende om det du bedst kunne lide. Der afvikles ved hver koncert en publikumsafstemning, som tælles sammen med alle de andre koncerter, hvorefter de 2 bedst placerede vinder en præmie.
Du kan se det fulde koncertprogram på program-quasar
Denne aften på Posten er programmet:
Francis:
Francis en uafhængig, selvlært, producerende og optrædende konstellation. Lyden skabes på én primær filosofi. Lyder det godt, så er det godt.
genskaer:
genskaer er lyden af sene sommernætter, udlængsel/nærvær. sammen skaber duoen en ny lyd og et tekstunivers spækket med rå sårbarhed og power.
PHAVOUR:
Med drømmen om at sætte sit præg på den danske musikscene, skaber PHAVOUR unikke og originale kompositioner, der rør sig i genren pop/rock.
Sismo:
Med både lyde og følelser, som definerede 60’ernes blues, rock & soul, bringer han det tilbage, som ellers har været glemt i tiden.