Jacob Bellens – 20. april 2018

JACOB BELLENS udgiver nyt album i foråret 2018

Fans kan allerede nu begynde at glæde sig til april, hvor han gæster Posten med band og et mere upbeat og groovebaseret udtryk. Koncerterne kommer i forlængelse af en ny udgivelse i marts.

”Stilen bliver til dels mere elektronisk, der vil være mere fokus på bas og trommer og efter al sandsynlighed fire mand udover mig selv på hhv. trommer/pads, synth, el og synthbas samt guitar. Vi rammer øvelokalet i slutningen af oktober og til at begynde med er planen at omsætte den kommende plade til et udtryk der giver mening i livekontekst.”

Bellens seneste single ’Whenever’, der er i høj rotation på dansk radio, viser den nok til dato mest poppede side af sangeren med den store stemme.

Udover sange fra den kommende udgivelse vil Jacob Bellens og band spille materiale fra bagkataloget, hvor han har udvalgt de mere rytmiske sange til setlisten. Bellens udtaler:

”Vi kommer også til at spille mit katalog, hvor jeg nok vil gribe fat i flere af de mere rytmisk funderede ting, som der ikke har været så meget fokus på i de senere års koncerter.”

Det nye album følger op på den støt voksende succes, Bellens har oplevet rundt om i Europa. Sidste års Polyester Skin album, og i særdeleshed single-udspillet derfra, Untouchable, gav for alvor Bellens hul igennem derude.

Jacob Bellens har udgivet albums i forskellige konstellationer siden 2004, herunder 3 albums med duoen Murder, 4 albums som forsanger i I Got You On Tape samt 3 soloplader, The Daisy Age (2012), My Convictions (2014) og Polyester Skin (2016). Af anmelderne bliver han betegnet som “…en af de helt særlige og vigtige figurer i det danske musikmiljø”(Information), og hans stemme, fraseringer og sangskrivning er “… et kapitel for sig” (Politiken).

Køb billet

 

Kommende Koncerter

Bernhoft & The Fashion Bruises (NO)

8. februar 2018

Pris 280 kr.


Sort Sol

23. marts 2018

Pris 320 kr.


Jacob Bellens

20. april 2018

Pris 200 kr.


Relaterede koncerter

Blaue Blume

16. november 2017

Pris 160 kr.

Turboweekend

12. april 2018

Pris 240 kr.

Sort Sol

23. marts 2018

Pris 320 kr.

Franske Piger

2. november 2017

Pris 120 kr.