Kind mod Kind – 24. oktober 2024

Har du været på én af landets store festivaler sidste sommer – så har du helt sikkert haft muligheden for at opleve den elektroniske gruppe Kind mod Kind.

Køb Billet!

Gruppen er kendt for at blande et følsomt popunivers med pulserende club-beats, hvilket gør Kind mod Kinds live-optrædener til en unik, underholdende og uforglemmelig oplevelse, der særligt egner sig til festen der venter – så snart solen er gået ned.

Kind mod Kind, der står bag sange som ’Du Gør Mig Blind’ og ’Jeg Går Amok’, har allerede fået tildelt P3s uundgåelige hele to gange, senest høstede de titlen med singlen ’Love Isn’t Easy’, som var et samarbejde med den danske popdronning, Medina. I efteråret blev gruppen bl.a. nomineret til ”Årets Nye Livenavn’ ved Danish Music Awards samt ’P3 Talentet prisen’ ved P3 Guld, hvor gruppen i øvrigt optrådte live.

I øjeblikket er Kind mod Kind aktuelle med debutalbummet ”</3”, som udkom fredag d. 8. marts. Albummet består af 14 sange, der alle er produceret af gruppen selv. På ”</3” får følelserne frit løb. Både de lykkelige og ulykkelige historier bliver fortalt, gennem den elektroniske lyd der spænder organiske ballader, hård breakcore og falset.

Om efterårsturnéen udtaler Kind mod Kind, ”Kære DK. Vi i Kind mod Kind er ekstremt stoked over at kunne annoncere vores første fuldblods DK-tour!!! Vores koncerter har alt for længe været forbeholdt landets to største byer, og nu er tiden kommet til at inkludere jer allesammen i vores fest. Vi glæder os så meget! Mere end I aner ❤️”

Kommende Koncerter

HXC Kids #2 – en rockfestival

13. april 2025

Pris 80 kr.


Whispering Sons (BE)

16. oktober 2024

Pris 180 kr.


Neo 2024

27. april 2024

Pris 80 kr.


The White Album

5. september 2024

Pris 230 kr.

Relaterede koncerter

Ameli Dot

19. april 2024

Pris 200 kr.

Kalaset

5. oktober 2024

Pris 215 kr.